Historien bag
PRSNT blev grundlagt med en ambition om at skabe en virksomhed, der udelukkende fokuserer på præsentationer – fra de grundlæggende rammer til det færdige produkt.
Vi startede med et dobbelt fokus: struktur og design. For os hænger de to ting uløseligt sammen. At rydde op i en storyline kræver samme disciplin som at skabe visuel klarhed – begge dele handler om at fjerne støj og fremhæve det væsentlige.
I dag er PRSNT kendt for præsentationer, der kombinerer klarhed, æstetik og brugervenlighed. Vi leverer dér, hvor der er brug for det: fra templates og værktøjer til fulde præsentationer og træning. Målet er det samme hver gang: at gøre komplekse budskaber enkle – og præsentationer til en styrke, ikke en svaghed.
Visionen
Vores vision er positivt at gøre en forskel for at forbedre virksomheders beslutningsevne, mødekultur og kommunikation gennem bedre præsentationer.
Mission
Klarhed gennem struktur. Effekt gennem design. Vi bygger præsentationer på præcise rammer og en æstetik, der er både funktionel og målrettet.
Jeg begyndte som grafisk designer i 1996 og har arbejdet med alt fra tryksager til udstillinger, tryksager og visuelle identiteter. Undervejs opdagede jeg, at præsentationer ofte blev overset – selvom de har publikums fulde opmærksomhed.
Det blev min mission at ændre det. I dag designer jeg præsentationer, der forener struktur og design, så budskaber står klart, og virksomheder kan kommunikere med gennemslagskraft. For mig handler det ikke kun om flotte slides – det handler om at skabe værdi gennem visuel formidling.
/ Lars Chrois
Vores arbejde med præsentationer er baseret på…
Storylinen som fundamenet
Uanset hvor visuelt fantastisk præsentationen må være, så bliver den aldrig bedre end den underliggende fortælling, og det er ikke ligegyldigt, hvordan man strukturerer sine pointer. Vi arbejder med storylinen ud fra Barbara Mintos Pyramid Principle – samme princip alle større konsulenthuse strukturerer sine præsentationer efter. Fordelen ved The Pyramid Principle er, at budskabet bliver præsenteret korrekt, så lytterne bliver hjulpet på vej af strukturen og på den måde husker indholdet.
Iterativ proces – med kunden i centrum
Hos PRSNT starter vi ikke med at designe – vi starter med at forstå. Før vi åbner PowerPoint, gennemgår vi materialet, planlægger strukturen og deler vores anbefalinger med dig. På den måde er du med i processen fra første skridt.
Vi arbejder iterativt: små, hurtige justeringer i starten, så vi undgår at bruge tid og penge på slides, der alligevel ikke skal bruges. Det giver fleksibilitet, gennemsigtighed og bedre resultater.
Og fordi du arbejder direkte med designeren – ikke gennem en projektleder – undgår vi misforståelser og oversættelsesfejl. Kort sagt: en proces, der sparer tid, giver bedre beslutninger og sikrer, at det endelige design rammer rigtigt.
Dedikeret PowerPoint ekspert
PRSNT elsker selv alt, hvad PowerPoint kan, og den bedste respons er, når foredragsholdere efterfølgende bliver kontaktet af tilhørere med udsagnet “det er jo ikke PowerPoint dét der,” eller når virksomhedens grafiske afdeling spørger efter Illustrator filerne fra præsentationen – når det er lavet direkte i PowerPoint. Det dedikerede fokus på PowerPoint er vores måde at sikre, du bliver positivt overrasket over vores arbejde med din præsentation.
Udgangspunktet er at alt skal kunne redigeres
Hos PRSNT sætter vi en ære i at levere præsentationer, der giver dig frihed – ikke låser dig fast. Alt, vi designer, er fuldt redigerbart i PowerPoint, så du kan tilpasse indholdet, selv i sidste øjeblik.
Det handler ikke kun om vektorgrafik (selvom vi bruger det for at sikre kvalitet og skalérbarhed). Det handler om at bygge slides og templates, der er logiske, fleksible og nemme at arbejde med – uden skjulte lag eller låste elementer.
Vi deler også gerne vores viden undervejs, så du og dit team forstår principperne bag designet. På den måde får I ikke bare et flot resultat, men også værktøjerne til at arbejde smartere fremover.
